Malist forblive så pålidelige som nogensinde. Måske lidt mere sprællende, end de har været på et minut, idet de minder om den boppende kvalitet af tidligere hits som “Timeless Torch”. Faldets evige ekko åbner op med højenergiske boltre, der står i flot kontrast til deres velkendte tematiske paller. Ovfrost klarer stadig det meste af skrivningen her, så mangeårige følgere af bandet vil ikke blive overrumplet af Evigt ekko. Men en ny vitalitet blomstrer i disse otte nye numre. Som et resultat af den nuværende bandlineups forskellige bidrag, opliver en følelse af umiddelbarhed og et spræng af liv alt fra sangskrivning til optræden ift. Evigt ekko‘s mere melankolske forgængere.
Lytterne behøver ikke vente længe for at værdsætte dette forfriskende adrenalinskud. Åbningsduoen “Eternal Echo” og “Through a Distorted Gaze” lanceres med en flamme varm nok til at smelte min hud, hvilket markerer to af Malist‘s mest succesrige numre til dato. “Through a Distorted Gaze” imponerer især og kan prale af en tæskende hastighed, der ville føles fremmed, hvis det ikke var for de varemærke, følelsesladede leads og grædende melodier, der væver sig ind og ud af vridende riffs. Langsommere og mere atmosfæriske genstande genopretter den ildevarslende følelse af frygt og tilbagetrækning, som lytterne forventer af Malist i centrum af pladen, men selv længere numre i dette rum (“Snows of Remembrance”) tilbyder mere intensitet, tykkere riffs, mere tilgængelige melodier og hooks end normalt. Disse egenskaber tillader efternølere som “To Walk the Path of the Dead” at skinne, behændigt balancerer knusende tyngde, sprudlende tempo og skyhøje melodier.
En imponerende udflugt for et band seks albums i, Faldets evige ekkoDen største fejl er, at den ikke gør noget uforudsigeligt eller nyt, og det er ikke så fremragende, som det er til at overvinde denne mangel. Malist konkurrerer i et konkurrencepræget, mættet felt, hvilket kun gør deres opgave til en endnu større udfordring. Tapper indsats i dets højoktane udbrud (“Through a Distorted Gaze”, “Her Dark Backwater”, “Above the Mists of the World”) såvel som dets mere introspektive besværgelser (“Snows of Remembrance”, “The Hird”) presser hårdt på at drive frem. Evigt ekko foran i flokken i forbindelse med bandets egen diskografi. Men mod deres jævnaldrende Malist har ikke fundet den uhåndgribelige kvalitet eller den ubestridelige udførelse, som ville få dem til at skille sig ud. Dens flade og plastiske produktion hjælper ikke meget. Mangler fuldstændig low-end krop og mangler fylde over hele mellemtonen, Faldets evige ekko lyder professionelt poleret, men tinny og spinkelt, ikke ulig billig krom. Det er ikke en deal-breaker, og i det mindste kan alle instrumenter høres. Ikke desto mindre ville forbedringer af de frekvenser, der tabte terræn i ingeniørsuiten, sikre en lyd, der giver ordentlig vægt til disse sange.
Som det står, Faldets evige ekko er mere end en kompetent, men med numrene melodisk black metal-plade. Det er dog ikke helt mindeværdigt eller slående nok – det tilbyder heller ikke et vist niveau af spænding eller originalitet – til at adskille sig med udmærkelse blandt horden. Antydninger af den skelnen i sine bedste snit giver mig håb om det Evigt ekko indvarsler en ny æra for Malistikke ringe del på grund af det friske talent, der netop er blevet optaget i projektet. Med dette i tankerne giver jeg en kvalificeret anbefaling til at prøve Evigt ekko. Skulle du være en eksisterende fan, eller en nybegynder, der er nysgerrig efter at tilføje endnu en adgang til din rotation, bliver du måske ikke blæst bagover, men du vil bestemt ikke blive skuffet. I en genre så overbefolket med talentfulde musikere og sangskrivere som denne, er det svært at bede om mere end det!
Bedømmelse: God!
DR: 5 | Format gennemgået: 320 kb/s mp3
Mærke: Flyder nedad
Websites: Bandcamp | Facebook
Udgivelser over hele verden: 12. juni 2026