Dette interview er en del af Variety og CNN’s Actors on Actors-serie. Se hele videointerviewet nu på CNN.com/Watch (eller på CNN-appen) og på Varietys YouTube-kanal, der starter kl. 23:59 ET.
Josh Hutcherson og Elizabeth Banks mødtes første gang ved at lave de første fire “Hunger Games”-film, fra 2012 til 2015. Selvom Banks ikke var til stede i de actionsekvenser, Hutcherson optog i Hunger Games-arenaen, fik de et venskab. Da franchisen begyndte, var Hutcherson, dengang 19, en tidligere børneskuespiller (“Zathura”, “The Kids Are All Right”), og Banks, dengang 37, var en velkendt skuespillerinde (“Seabiscuit”, “W.”). Begge skilte sig også i år ud for at påtage sig roller som partnere i komplicerede forhold. På “I Love LA” er Hutcherson Dylan, den relativt fornuftige, jordede kæreste til Rachel Sennotts skøre håbefulde talentmanager, Maia. Og på “The Miniature Wife” spiller Banks en forfatter, der bogstaveligt talt er skrumpet ned af sin videnskabsmand, spillet af Matthew Macfadyen.
Elizabeth Banks: Det er så godt at se dig.
Josh Hutcherson: Godt at se dig. Vi mødtes for 43 år siden.
Banker: Kan du huske, hvordan vi mødtes? Jeg husker heller ikke helt.
Hutcherson: Jeg husker projektet. Det blev kaldt “The Hunger Games”.
Banker: Du var Peeta Mellark; Jeg var Effie Trinket.
Hutcherson: Jeg bor i nærheden af en gade ved navn Effie. Hver gang jeg kører forbi den, er jeg ligesom, “Elizabeth.”
Banker: Jeg er spændt på at være i dit sind. Mine første minder om “The Hunger Games” – Jeg kan huske, at jeg så jer de første par dage, men så gik jeg og kom tilbage, fordi I gik ind i skoven.
Hutcherson: Ja, de malede mig ind i sten og lort.
Banker: Jeg kan huske, at jeg kom tilbage, og I var denne vilde bande af unge mennesker.
Hutcherson: Jeg var 19. Jeg gik ikke på college, så college for mig var at optage de film og vokse op med dem. Det er så længe siden.
Banker: Jeg følte mig som din tante. Jeg var alles tante. Og så fik jeg virkelig slappet af på den anden, for der var mange flere voksne på min alder. Det er klart, at “The Hunger Games” var livsændrende for dig og Jennifer Lawrence og Liam Hemsworth. Hvordan var det? Vi havde det så sjovt på presseturene.
Hutcherson: Det var skørt. Det var sådan en massiv maskine, og det var sådan en formende tid i mit liv. Vi har alle gennemgået så mange forandringer sammen. Vi lænede os hårdt op ad hinanden. Det var virkelig skræmmende. Jeg er fra en lille by i Kentucky. Jeg begyndte at optræde, da jeg var barn, fordi jeg kunne lide ideen om at lave film. Berømmelse var aldrig på min radar – og så blev jeg kastet ind i den verden på så stor en måde. Det var meget.
Banker: Det var som at se en supernova lette.
Hutcherson: I lang tid var jeg vred over det, fordi jeg ikke ville have den slags opmærksomhed.
Banker: Der er et stort indgreb i dit liv.
Hutcherson: Så jeg var chip-on-min-skulder vred over det. Med mange års perspektiv er jeg vokset til at værdsætte det så meget.
Banker: Er du spændt på de nye film?
Hutcherson: Den nye bog er fantastisk. Det er fedt at se det fortsætte med en anden generation og andre historier. Desværre er det stadig et meget aktuelt problem med autoritære regeringer, så unge mennesker skal uddannes.
Banker: For helvede, ja. Så du er her for at tale om denne nye rolle i “I Love LA” Rachel Sennott, som vi begge kender – den kom fra hendes hjerne. Du spiller den lige mand i flok, en meget jordet og jordbunden tilstedeværelse blandt et ensemble, der er kookadoo, ikke?
Mary Ellen Matthews for Variety
Hutcherson: Det er en dynamik, som jeg har oplevet mange gange. Jeg er tiltrukket af skøre. Det har jeg altid været. Men jeg har selv en tendens til at være mere fod-på-jorden-vibes. I et show, der giver et så specifikt øjebliksbillede af en verden, som mange mennesker ikke har kontakt med, er det vigtigt at have en karakter, der er lidt af en publikumssoundboard.
Banker: Influensernes verden er meget specifik. Du spiller en lærer, bare en flink fyr. Et af mine yndlingsafsnit er spilleaftenen, hvor man ser de to verdener støde sammen.
Hutcherson: Jeg var så spændt, da jeg læste det afsnit, fordi jeg ikke ved, hvor meget af Dylan, der er mig. Det hele smeltede sammen, fordi jeg talte med forfatterne om, hvordan jeg har en besættelse af komplekse brætspil.
Banker: Lad os komme ind i det.
Hutcherson: De opgjorde hele spillet til showet.
Banker: Vi kunne gå dybt ind i Settlers of Catan lige nu, hvilket jeg følte, at I henviste til.
Hutcherson: Det var en blanding af et par ting. Twilight Imperium. Jeg tager spil meget seriøst. Jeg er meget konkurrencedygtig. Sådan er Dylan også, men han prøver at gøre det sjovt. Han er spændt på, at hans kæreste skal komme til denne verden og bringe hende ind i den. Det, der er så fedt ved showet, var samarbejdet inde i det, for da jeg først kom ombord, var Dylan ikke sjov. Det var meningen, at han kun skulle være den kedelige fyr i mudderet.
Banker: Ja.
Hutcherson: Hvilket jeg helt forstår, men det, jeg og Rachel ønskede at bygge ud, var at finde sine egne måder at være sjove på og forstå, hvorfor de er sammen.
Banker: Jeg troede, der var en hel historie.
Hutcherson: Jeg er spændt, for vi optager sæson 2 til sommer. Jeg har ikke læst en eneste ting, så jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske.
Mary Ellen Matthews for Variety
Banker: For til sidst [of Season 1]I er ikke sammen.
Hutcherson: Men jeg elsker Maia og Dylan sammen, og jeg tror, de virkelig kan hjælpe hinanden. Jeg tror, at nogle af de bedste par er par, der skal være mere som hinanden. Hvis nogen er for kontrollerende, og nogen er for ude af kontrol, kan de langsomt arbejde hen imod noget, der er mere afbalanceret.
Banker: Voks sammen i stedet for hver for sig. Vil dette par gøre det?
Hutcherson: Følg med! I “The Miniature Wife” finder jeg den forholdsdynamik, som I har, meget interessant. Jeg har altid set dig spille meget stærke karakterer. At blive skrumpet af denne mand – jeg er nysgerrig efter, hvordan det føltes for dig.
Banker: Jeg elskede dynamikken. Det føltes som om, vi skulle bruge denne metafor til at tale om nogle større problemer. Jeg følte, det var meget relateret, denne forestilling om at blive gjort til at føle sig lille. Jeg troede, det ville være rigtig komisk og sjovt. Min mand kan godt lide at sige, at dette var det mindst mentalt forberedte, jeg nogensinde har været til at udføre et arbejde, fordi jeg ikke rigtig forstod, hvor isoleret jeg faktisk ville være, når jeg var seks centimeter høj. Jeg havde min egen scene. Jeg havde en hel grøn kasse.
Hutcherson: Det er vildt.
Banker: Jeg havde dukkehuset sat, og jeg var alene. Jeg var bogstaveligt talt aldrig sammen med Matthew. Det var så sårbart.
Hutcherson: Du har vist endnu et fantastisk talent med instruktion. Vil du gøre mere? Jeg vil virkelig gerne instruere, og jeg har lavet musikvideoer og en kortfilm.
Banker: Det er en god start. Jeg tror, det gør dig til en mere tålmodig skuespiller, fordi du sådan set forstår alt. Jeg nyder virkelig dage, hvor jeg ikke behøver at svare på mange spørgsmål, og jeg skal bare tage mig af den karakter, jeg er der for at spille den dag. Jeg behøver ikke bekymre mig om koreografien og kameravinklerne. Men jeg elsker at blive overrasket over noget. Jeg elsker at samarbejde. Jeg elsker problemløsning. Jeg håber, jeg får gjort mere af det. Det tror jeg, jeg vil. Jeg udvikler hele tiden ting, men jeg er kl [an important] øjeblik som mor. Det interessante er, at “The Hunger Games” er det, der tillod mig at instruere i første omgang. Med komforten af, “OK, jeg ved, at jeg kommer til at være med i et par film over et par år.”
Hutcherson: Du har nogle efterfølgere i kø.
Banker: Efterfølgerne er linet op; denne karakter virker. Jeg fik mine babyer under den, og jeg instruerede “Pitch Perfect 2” under den. Jeg kunne lige trække vejret en lille smule. Jeg var ikke bekymret for, hvad det næste job er, og hvornår skal jeg arbejde igen, og hvordan skal jeg betale regningerne? Det er klaret. De siger, at babyer også giver dig en masse klarhed i livet.
Hutcherson: Jeg har hørt det her. Kan du bekræfte, at det var din oplevelse?
Banker: Absolut min erfaring. Du tænker, “Hvad er tiden værd væk fra mine børn?” Det bliver mere og mere sjældent, at du vil bruge tid væk fra dine venner.
Hutcherson: Det føler jeg med mine hunde i øjeblikket. Så jeg kan ekstrapolere det til et menneske og forestille mig, at det er endnu mere intenst. Men det er interessant, for denne branche er vild. Det er så mange op- og nedture, og der er en følelse af usikkerhed mellem jobs, som nogle gange føles uendelig. Jeg tænker altid, “Nå, det var et godt løb. Jeg har gjort det i 24 år, og jeg tror, det er det.” Jeg har ikke et job i kø; Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Og så det kan være meget stressende, men så kommer du på sættet igen, og du siger: “Åh, okay, jeg er hjemme.” Det føles rigtigt.
Banker: Du har gjort det, siden du var barn.
Hutcherson: jeg var 9.
Banker: Mærkeligt nok startede jeg, da jeg var 25, og vi har stort set gjort det lige så lang tid.
Hutcherson: Jeg afsluttede ikke gymnasiet, så jeg kan ikke lave den slags matematik.
Banker: Jeg har en kandidatgrad og kan stadig ikke lave mine børns algebra lektier. Jeg er ikke sikker på, at du gik glip af noget.
Hutcherson: Du har lavet så mange forskellige slags projekter – er der noget, du vil lave?
Banker: Min spilleplan er nu “Se, hvad der sker.” Branchen ændrer sig så meget – jeg synes, det er en virkelig interessant tid at være kunstner. Jeg er virkelig interesseret i at se, hvor det hele er på vej hen og glad for at være med på turen. Jeg har haft bedragersyndrom i lang tid, og nu tænker jeg – du når også dertil – det her er faktisk min karriere. Det er det, jeg lever af, og jeg lever af det, og det her er mit liv. Jeg er faldet til ro til en følelse af, at jeg ved, hvordan man gør det nu. Og jeg kan se ting i fremtiden. Jeg kan se at være 70 og være Elaine Stritch på Carlyle og synge Great American Songbook og fortælle vittigheder og underholde folk. Jeg har forhåbentlig opbygget nok et ry om: Hvis du ser mig, lover jeg at underholde dig. Hvis du dukker op, dukker jeg op. Når man laver den aftale med publikum, føler jeg nu, at min underskrift på den aftale betyder noget.
Hutcherson: Jeg ved, at hvis jeg ser dig i noget, vil du være fantastisk. Det er bare et faktum. Jeg synes, det er interessant, for da jeg har gjort dette i lang tid, ændrer dine mål sig, og ambitionsniveauet ændres, og hvad der er vigtige ændringer. Der er bare en smule perspektiv, der kommer: Vi gør ting for at underholde folk. Nogle mennesker kan fare lidt vild i saucen.
Banker: Jeg tager det ikke så alvorligt, men jeg tror, at jeg er en del af en lang tradition for historiefortællere, der har overleveret menneskeheden – der er en grund til, at vi stadig læser grækerne og Shakespeare. Når vi går på museer og ser på kunsten, er det kunsten, vi giver videre gennem generationerne.
Hutcherson: Jeg trækker min kommentar tilbage. Vi ændrer verden. Elizabeth har lige overbevist mig.
Banker: Jeg tænker ikke på at “ændre verden”, men folk vil gerne grine, og de vil føle sig forbundet, og de vil føle sig set. Jeg gik på dramaskole, og jeg kan huske, at jeg fik at vide, at hulemændene sad omkring bålet i hulen om natten – der var en grund til at fortælle historierne. Det var for vores overlevelse. Da jeg var på settet til “The Miniature Wife”, har jeg aldrig behøvet at forestille mig sværere. Jeg måtte forestille mig, at min medstjerne var der, en kat jagtede mig, gulvet, jeg står på, er ikke grønt. Alt omkring mig handlede om den sans for fantasi. Så jeg føler en dybere forbindelse til historiefortælling, end jeg nogensinde har haft i mit liv.
Prop styling og art direction: Shawn Patrick Anderson/Acme Studios; Assisterende rekvisitstyling: Joseph Bell