Stil: Progressiv Death Metal, Smooth Jazz, Death/Doom Metal
Anbefales til fans af: Rivers of Nihil, Kenny G, Black Crown Initiate, Bohren & der Club of Gore
Land: Sverige
Udgivelsesdato: 19. juni 2026
Dette er uden tvivl hverken den første eller sidste anmeldelse af Træder ind i Shadow at nævne Nihil-floderog det er måske uretfærdigt over for den svenske femmand Guld Spire. Men i marts 2018, RoN ødelagde de næste mange års progressiv dødsmetal med udgivelsen af Hvor ugler kender mit navnder skubber sax-i-død-metal-gimmicken til et udbredt fænomen. Selv nu i 2026, WOKMN‘s negative krusninger mærkes i hele scenen, hvor hvert andet prog-band forsøger at skohorne akavede saxofonsoloer ind i deres sange – næsten ingen lykkes med at være gode. Guld Spire føje til den stadigt voksende liste over bands, der fusionerer death metal og sax; gør de det kompetent, eller er det endnu et band, der resultatløst jagter RoN‘s succes?
I modsætning til RoN et al., Guld Spire Brug saxofonen mindre som en gimmick på deres anden udgivelse – med soloer kraftfuldt og usammenhængende sat oven på en death metal-sang – i stedet for fuldt ud at implementere instrumentet i deres kompositoriske identitet… En slags. Når det bruges sammen med metal, er Magnus Kjellstrands saxspil fuldt ud. I slutningen af titelnummeret vokser saxen for eksempel til urolig dissonans med nogle overdrevne toner, der for en god ordens skyld kastes ind, svarende til Hylende Sycamorehvilket giver slutningen af nummeret noget ængsteligt vildskab, der dækker godt over den humørfyldte døds-/dommeopbygning. I “Liberation” harmonerer fløjten og saxen med riffet forbi halvvejs; “Crown of Disfigurement” bliver blæsende på en mere ægte death metal-måde, mens vi bliver behandlet med den lydlige fornøjelse af en saxofon i hver kanal; og træblæserens rige tone giver ekstra gravitas til den koragtige del af “A Clarion Call”.
Mindst lige så ofte, Guld Spire skabe separate atmosfæriske øjeblikke for at lade saxofonen (og fløjten) tage føringen i stedet for at lade blæserne interagere med de tungere riffs. Problemet med disse sektioner er, at sax-delene er almindeligt intetsigende – glat sax-agtigt Kenny Gmen ikke nær så interessant som manden selvs solo med Kejserlig triumferende. Øjeblikkene er til for at tjene som stemningsskabere, atmosfæriske kontraster til den vægtige død/dom, men de fremstår som desperate efter at bruge blæserne, ikke bedre end de andre gimmick-bands – hvilket er en skam, fordi de nogle gange har over gennemsnittet sangskrivning. Men deres atmosfæriske, intetsigende partier i death/doom-sangene er intet sammenlignet med det faktum, at tre af de otte sange – fjorten ud af fyrre minutter – er instrumentale “smooth jazz”-stykker. Når de er bedst, er numrene mørke og varslet à la Drilling & the Club of Goremen de slår for det meste bare tiden ihjel, ser ud til at bygge op til noget og aldrig ankomme der. Bandets nye vokalist, Arvid Sjödin (Flydende), har også jordskælvende lavpunkter, der passer til den mørke stemning Træder ind i Shadow– At lade ham ude af flere spor dræber bare stemningen.
Selve døden/domen lyder som en mindre udforskende Flydendeog Guld Spire har produceret et vibes-baseret album. Riffene, selvom de aldrig er kvælende tunge, er solide headbangers for genren og tempoet, præget af den mindste luft af godhed. Men bandet ville også klare sig bedre for sig selv, hvis de brugte proggier-sangstrukturer udover den atmosfæriske jazz-cum-riff dikotomi. Træder ind i Shadow på en eller anden måde bugter sig, mens de aldrig gør noget interessant strukturelt, men er heller ikke slagkraftig nok til, at de relativt korte sange rammer hårdt.
Det sætter jeg pris på Guld Spire arbejde med, og jeg synes, deres niche har et eller andet lovligt løfte. Men indtil videre gør de ikke rigtig nok med deres gimmick og føler sig som endnu et atmosfærisk death metal-projekt med sax. Guld Spire nødt til at vælge en sangskriverbane og blive i den: vær nøgtern eller vær proggy. De korte sange med udvidede saxofonpauser – både midt i sangen og indskudt på hele albummet – virker ikke.
Anbefalede numre: Steps into Shadow, Crown of Disfigurement, A Clarion Call
Du kan også lide: Burial in the Sky, Maudlin of the Well, Five the Hierophant, Sweven, Floating, Speglas
Endelig dom: 5/10
Relaterede links: Bandcamp | Facebook | Instagram
Label: Awakening Records
Guldspir er:
– Arvid Sjödin (vokal)
– Erik Sundström (trommer, keyboards, bagsang)
– Påhl Sundström (guitarer)
– Magnus Kjellstrand (saxofon, fløjte)
– Petter Broman (bas)
Relateret